Studentminner fra avgangskullet 2020 – Lise Aksdal Binger (Kolding i Danmark)

Studentminner fra avgangskullet 2020 – Lise Aksdal Binger (Kolding i Danmark)

Portrett av Lise Aksdal Binger.

Studentminner fra Lise Aksdal Binger.

Innledende informasjon:

  • Skolens nåværende navn – Universitetet i Sørøst-Norge
  • Utdanningens leder – instituttleder Bente Monica Aakre
  • Antall faglig og administrativt involverte – ca. 60 (informasjon fra https://www.usn.no/)
  • Antall uteksaminerte i kullet –
  • Fordeling kvinner/menn –

Optometri afgangsår 2020

Det hele startede en nytårsaften i 2016, hvor et frø blev plantet i mit hoved, hvor min kone og jeg var inviteret til champagne hos min nuværende chef. Idéen om at blive optiker gik jeg og grublede lidt over i den efterfølgende tid. Jeg var 32 år uden uddannelse og endelig havde jeg fundet en uddannelse, som jeg havde lyst til at søge ind på. Tanken om at fordybe sig på ét bestemt område, at hjælpe andre til at se bedre, at være lidt ”håndværker” på værkstedet og samtidig få sælgerdelen med. Det lød som et godt match. Dengang vidste jeg ikke, hvor eftertragtet nyuddannede optikere var, at jeg skulle have min sidste eksamen hjemme foran computeren, at afslutningen på studiet skulle foregå på Zoom, at være optiker er et kæmpe tillids- og ansvarsfuldt fag og frem for alt at mit afgangs år 2020 er legendarisk for en optiker.

August 2017 satte jeg for første gang mine fødder på Krona i Kongsberg. Nysgerrig og spændt på hvad den norske kultur havde at byde på i studielivet. Ikke at jeg havde noget specielt at sammenligne det med, men alligevel. En af de første tanker, jeg fik, når jeg gik ind på Krona, var, at det var som at være med i Harry Potter. Det første man ser er en kæmpe stor svævende trappe, som fører op til videnskaben på biblioteket og går man endnu en etage op kommer man til undervisernes hule.

Når jeg sidder og tænker tilbage strømmer der usammenhængende tanker igennem mit hoved. Lene Hagen med en utrolig vigtig pædagogisk evne i matematik forkurs. Otto i matematik og fysik som altid skulle have os op af Funkelia med en eller anden matematisk formel, netforelæsninger i biologi som altid startede med: ”Dette er en nettforelesning med Hanne Marit Schiøtz Thorud”, Hr. professor Dick for sin fantastiske måde at formidle og engagere sin viden på, nervøsiteten første gang jeg skulle have ægte patienter på klinikken på USN, juleafslutninger med klassen, værkstedstimerne med Gunnar og Bonnie, forvirringen med to Toner på klinikken blev løst med ”lille-Tone” og ”pilot-Tone”.

Vi kan ikke komme udenom COVID-19. Vores kul havde 3. års praktik med start i uge 8. Ikke mange uger ind i praktikken, måtte alle optikere lukke ned og ingen af os studenter vidste, hvordan vores praktik skulle ende og om vi overhovedet ville få vores diplom til juni. På det tidspunkt var jeg flyttet permanent hjem til min kone på Geilo. Jeg havde sagt på gensyn til alle mine medstudenter med god tro om, at jeg skulle se dem alle sammen snart igen til noget af det jeg havde glædet mig allermest til – nemlig afslutningen på studiet med kulfoto og festtøj og ikke mindst var det planen at mine forældre skulle komme fra Danmark og se mig få mit diplom. Sådan blev det desværre ikke. Praktikdelen blev løst med Zoom-undervisning med blandt andet forskellige cases, eksamener endte med hjemmeeksamener på computeren og afslutningen blev til et stort flot Zoom-arrangement med kåringer, taler, musik og tårer på godt og ondt.

Hvis jeg husker rigtigt var der omkring 90 personer, som kunne optages på optikerstudiet i 2017 og efter sigende det største kul nogensinde dengang. Jeg tror, vi endte med at ca. 65 studenter blev til optikere. Hver og en af mine studiekammerater har været med til at gøre min studietid til noget helt særligt på hver sin måde.

Jeg glæder mig til at hele kullet med det legendariske afgangsår 2020 kan ses igen uden maske på.Lise Aksdal Binger har nylig skiftet arbeidssted fra Interoptik på Geilo til Interoptik på Sørumsand. (Foto: Privat)